TV & Bøger

MYSTERIET OM PEDAL-OVE

Ny TV2-dokumentarserie, hvor journalist Michael Teschl undersøger den historiske sag og finder nye oplysninger, der sætter væsentlige dele af sagen i et nyt lys.


Fra 14. november 2019 på TV2 og TV2 Play. 

Mysteriet om Pedal-Ove

TV2 Dokumentarserie i 3 afsnit:


Afs. 1: "Alibiet der blev væk" (sendt 14.1:1.2019)

Afs. 2: "Et spørgsmål om jalousi" (sendt 21.11.2019)

 Afs. 3: "Vidne står frem" (sendt 10.12.2019)

Mysteriet om Pedal-Ove (trailer)

TV2 Dokumentarserie



I 1992 frikendes Ove Hansen for drabet på sin kone. I præcis den samme retssal, hvor han ti år tidligere blev kendt skyldig. Sagen bliver derefter kendt som danmarkshistoriens største justitsmord.


Men hvordan kunne det ske i et retssystem som det danske? Hvordan kunne DR præsentere nye vidner, som politiet, trods en årelang efterforskning, ikke kendte til? Talte vidnerne sandt? Gjorde Ove Hansen?


DF og de skjulte bilag

DR Dokumentar



Interne dokumenter fra Dansk Folkepartis EU-politikere afslører flere uregelmæssigheder i deres omgang med skatteborgernes penge. Dokumenterne beskriver mistænkelig sammenblanding af privatøkonomi og EU-penge og flere alvorlige regelbrud


(sendt 15.06.2017)


SENESTE BOGUDGIVELSER

"Den dag Brita forsvandt" (2019, Politikens Forlag),  "Jan Bonde Nielsen - Afsløret" (2016, Lindhardt & Ringhof), "Zobel - historien om et dansk dynasti" (2014, Lindhardt & Ringhof), "Færch - familien, magten og pengene" (2008, Lindhardt & Ringhof). 

OM BOGEN:


En decemberdag i 1981 forsvandt den 30-årige Brita Hansen sporløst i Frederikshavn. Først syv måneder senere blev hendes lig fundet i havnen. Hun var blevet kværket, og hendes fraseparerede mand, fritidsmusikeren Ove Hansen – også kaldet ‘Pedal Ove’ – blev under stor mediebevågenhed idømt 12 års fængsel for drabet.
 
10 år senere blev Pedal Ove-sagen genoptaget på baggrund af to DR-dokumentarer, hvor nye vidner og oplysninger satte spørgsmålstegn ved Ove Hansen som gerningsmanden. Denne gang frikendte domstolen ham, og sagen blev derefter kendt som danmarkshistoriens største justitsmord.
 
Men hvordan kunne det ske i et retssystem som det danske, at medierne fik så stor indflydelse på en drabssag? Hvordan kunne DR præsentere nye vidner, som politiet trods en årelang efterforskning ikke kendte til? Talte vidnerne sandt? Gjorde Ove Hansen? Og hvem slog så Brita ihjel?

I 25 år er ingen nye spor dukket op i drabsmysteriet. Indtil i 2017, hvor et anonymt brev landede i Michael Teschls postkasse og vækkede sagen til live igen. Forfatteren satte sig for at lægge brikkerne i den endnu uopklarede drabssag, og undervejs blev løgne afsløret, forklaringer ændret – og et alibi smuldrede.


Udgivet på Politikens Forlag 04.11.2019

OM BOGEN:


AFSLØRET er den dramatiske historie om Danmarks mest kontroversielle erhvervsmand gennem fem årtier.


Jan Bonde Nielsen ligner en succesfuld og hovedrig forretningsmand, der er gået fra den ene kæmpehandel til den anden i Danmark, England, Rusland, Kasakhstan, Georgien, Nigeria, Den Centralafrikanske Republik og andre dele af verden. Han fører sig frem i selskab med kongelige, milliardærer og andre prominente personligheder i både Danmark og udlandet.


Men under overfladen lurer historierne om stribevis af sagsanlæg, hemmelige forlig og million- og milliardforretninger, som gerne udføres for andres penge og med en fod i en underverden af fallenter og kriminelle.


Udgivet på Lindhardt & Ringhof 05.02.2016